23.3. - 20.5.2019
Niels Reumert, maler, retrospektiv
Udstillingen i Fuglsanghus er en optakt til Niels Reumerts 70-års fødselsdag i november og omfatter såvel mange af de allernyeste værker såvel som en række af hans tidligere værker fra 70’erne, 80’erne og 90’erne.
I den retrospektive del af udstillingen vises meget store oliemalerier; fra værklisten kan blandt andet nævnes ”Computer og skildpadde”, oliemaleri fra 1988 (200 x 110 cm) og ”Maske”, oliemaleri fra 1995 (140 x 60 cm). De forskellige grafiske teknikker – offset-litografi, stentryk og raderinger vises også, f.eks. ”Rytteren” fra 1974 (69 x 46 cm), og ”Guatemala” fra 1980 (76 x 56 cm), som Niels Reumert fik tildelt Silkeborg Kunstnerlegat for samme år.
Udstillingen i Hørsholm Kunstforening er arrangeret i samarbejde med kunstsamleren Leif Dalgaard, som til udstillingen også har udlånt flere værker fra sin private samling.
Niels Reumert har atelier i Classensgade 7 D, Baghuset, 2100 København (åbent efter aftale). Tlf.: 50 55 01 02.
27.7.-22.9.2019
Lena Bidstrup, billedvæver og grafiker
Elna Christiansen, billedhugger
Lena Bidstrup viser i Fuglsanghus et righoldigt udsnit af sine billedvævninger. Vævningerne er alle resultater af mange, mange timers arbejde, en respekt for traditioner og en viden om garner, teknikker og deres virkning. Motivverdenen er små dagligdags oplevelser og indtryk fra rejser.
Ved siden af vævekunsten arbejder Lena Bidstrup med det grafiske udtryk, som der også vises eksempler på i udstillingen.
Lena Bidstrup er født i 1944 i København. Uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i København, tekstilafdelingen 1962-66; praktik hos John Becker 1965 og Ann-Mari Kornerup 1966-67. Hun debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1969.
I Fuglsanghus viser Elna Christiansen et udvalg af skulpturer af alle de dyr, vi enten omgiver os med i dagligdagen, eller som vi ser, når vi besøger en zoologisk have. Hun modellerer foran det levende dyr, hvilket betyder, at hun gennem årene har besøgt zoologiske haver i ind- og udland. I 2010 opholdt hun sig i Aalborg Zoologiske Have for at modellere orangutanger, og i 2012 i Givskud Zoo for at modellere gorillaer.
Når dyrene er modelleret, tager hun lermodellerne med hjem til sit værksted, lader leret blive læderhårdt, hvorefter hun laver en silikoneform for til sidst at støbe skulpturen i bronze efter Cire Perdue-teknikken. Bronzestøbningen foregår på Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder.
Elna Christiansen er født i 1950. Hun arbejder som billedhugger og har deltaget i et 3-årigt forløb med tegning og skulptur på Billedskolen på Jagtvej (nu Københavns Kunstskole) og Bronzestøberkursus hos Peter Jensen, Bagsværd.
Lena Bidstrup
Udsnit af blomstertæppe, billedvævning
Elna Christiansen
Elefant
Lena Bidstrup
"En spist fisk"
Heliografik, 34 x 25 c
Elna Christiansen
Næsehorn
30.11.2019 - 26.1.2020
"Under den arktiske himmel"
Aino Grib, billedkunstner
Aino Grib er født i 1948 i København. 1968-72 uddannet som keramiker fra Danmarks Designskole. Har deltaget i kurser på Konstfack, Stockholm og glaskursus på Orrefors Glasskole. Aino Grib debuterede på Charlottenborg i 1974 og har gennem årene udstillet keramik, glas og billeder i ind- og udland. Aino Grib har blandt andet lavet udsmykninger til Vesteråls Museet, Melbu og til Birkerød Bibliotek (keramisk relief).
Udstillingen i Fuglsanghus er inspireret af naturen i de nordiske nordområder. Billeder med kinesisk blæk tegnet med en bambuspind og tilført akvarelfarver samt oliebilleder og fotomontager.
Aino Grib
"På vandring"
Kinesisk blæk og akvarel
72 x 52 cm
Aino Grib
"Nordlyset viser vej"
Kinesisk blæk og akvarel
90 x 60 cm
Hørsholm Kunstforening © 2016 – Formand: formand@hoersholmkunstforening.dk