Afholdte arrangementer i 2021
Fernisering lørdag 4. oktober 2021 på udstillingen "Hørsholm - byen og dens gader".
Udstillingen ”Hørsholm – byen og dens gader” blev åbnet lørdag den 28. august 2021 i Fuglsanghus
Ole Lass Jensen, museumsdirektør for Museum Nordsjælland åbnede udstillingen.
I sin åbningstale glædede han sig over resultatet af samarbejdet mellem Hørsholm Lokalarkiv og Hørsholm Kunstforening, og redegjorde derefter om det nye museum for oplysningstiden, der ønskes placeret i den store kornlade til det gamle Hirschholm Slot.
Forinden havde Anne-Grethe Nissen, formand for Hørsholm Kunstforening, introduceret udstillingen, og museumsinspektør og arkivleder for Hørsholm Lokalarkiv, Hans Jørgen Winther Jensen fortalt om det store arbejde med udvælgelsen af de mange postkort, fotos og malerier, der tilsammen danner udstillingen.
Fra venstre: Morten Slotved, borgmester, Hørsholm kommune, Anne-Grethe Nissen, formand Hørsholm Kunstforening, Ole Lass Jensen, museumsdirektør Museum Nordsjælland og Hans Jørgen Winther Jensen, arkivleder, museumsinspektør, Hørsholm Lokalarkiv.
Tirsdag den 21. september 2021 kl. 19.30
Museum Nordsjællands direktør, Ole Lass Jensen, fortalte om planerne for et nyt museum om
oplysningstiden.
På billedet nedenfor bydes velkommen til Ole Lass Jensen.
Fernisering lørdag 6. november 2021 på udstillingen med Anita Viola Nielsen, billedkunster og Jens-Peter Kellermann, billedhugger
Rundvisning i udstillingen med Anita Viola Nielsen, billedkunstner og Jens-Peter Kellermann lørdag 27 november 2021
Rundvisningen var et eksklusivt arrangement for Kunstnersammenslutningen Corners venner og for medlemmer af Hørsholm Kunstforening. I alt 25 deltog i rundvisningen i Fuglsanghus.
Nedenfor ses fotos fra rundvisningen
Hørsholm Kunstforening © 2016 – Formand: formand@hoersholmkunstforening.dk