Jan Holger Jerichau, født i 1937 på Frederiksberg, København.

Oldebarn af ægteparret billedhuggeren Jens Adolf Jerichau (1816 – 1883) og maleren Elisabeth Jerichau – Baumann (1819 – 1881), og nevø til maleren Jens Adolf Jerichau (1890 – 1916).

Jerichau-slægten omfatter derudover blandt andre også landskabsmaleren Harald Jerichau (1851 – 1878), akvarelmaleren Elisabeth Jerichau (1888 – 1971) og sidst men ikke mindst Jan Holger Jerichaus mor, Johanna Jerichau (1899 – 1983), maler og keramisk illustrator.

Jan Holger Jerichau er inspireret af filosofiske tanker og har et humanistisk livssyn med en tro på, at man skal passe på naturen. Ægyptisk og afrikansk kultur har også gjort et stærkt indtryk på ham og været til stor inspiration. Selvom der ikke er tale om nogen bevidst tilslutning til en tradition, står mange af hans værker i et nært forhold til den del af dansk skulptur i det tyvende århundrede, der blev skabt af de spontan-abstrakte kunstnere. Han fortsætter således den linje, der blev markeret af Ejler Bille, Sonja Ferlov og den tidlige Robert Jacobsen. Som hos disse kunstnere er masken, dyreskikkelsen, symbolet og totem’en tilbagevendende motiver. Brugen af - og kærlighed til - collagen er et andet fællestræk.