Hørsholm Kunstforening på udflugt til Eigil Bokelunds atelier i Skåne
Søndag den 17. august 2014 havde Hørsholm Kunstforening arrangeret en tur til Skåne for interesserede medlemmer.
Billedet er fra atelieret og udstillingen, hvor Eigil Bokelund viste rundt og fortalte om sine værker.
Langt fra alfarvej - ude i den skånske natur ligger Eigil Bokelunds fritidsbolig, hvor Eigil Bokelund har sit atelier og sin permanente udstilling.
Eigil Bokelund, som er autodidakt, debuterede i 1964 på Kunstnernes Påskeudstilling i Kunsthallen i Århus og på Kunstnernes Efterårsudstilling i Den Frie Udstillingsbygning i København.
Eigil Bokelund har haft flere udstillinger både i Danmark og i udlandet - i udlandet blandt andet i Hannover og i Berlin.
I 2003 udstillede Eigil Bokelund i Hørsholm Kunstforening med malerier, skulpturer og tegninger.
|