27. september - 26. oktober 2014
Billedkunstner Jette Berg
Jette Berg, født i 1946, er læreruddannet med billedkunst og historie som hovedfag og var i en årrække lærer ved Kokkedal Skole og Vallerød Skole.
Siden 2004 har Jette Berg været fuldtids billedkunstner.
Motivverdenen er murværk i form af afskallede vægge, og farveskalaen er ofte grå/hvide eller okkergule toner.
Tom Jørgensen, kunstanmelder ved Jyllands Posten og redaktør af Kunstavisen skriver i den kommende "101 Kunstnere 2014":
"I nogle af billederne fornemmer man nordiske farver, i andre genkender man sepia-og okkertonerne fra middelhavsegnene suppleret af nogle få, men kraftigt lysende kulører. Enkelte af malerierne har titler refererende til Kina. Noget, som måske kan være et clou til Jette Bergs billedverden. Den måde, hvorpå hun spontant og intuitivt skraber og ridser malingen op på lærredet, minder i hvert fald om den kalligrafi, som kinesiske og japanske kunstnere har benyttet sig af i århundreder til deres landskabsmalerier. En meditativ, rolig og intuitiv tilgang til maleriet, som også kendetegner hendes kunst. Tilføjer man inspiration fra den store catalanske kunstner Antoni Tápies har man en beskrivelse af Jette Bergs på én gang rustikke, fysisk virkende og æstetiske malerier."
Nocturne. 2013- 80 x 80 cm. Olie på lærred
|
|
Tilbage til forsiden
Jette Berg i atelieret
Uddannelse:
1980 - 1983: Billedkunstner Hans Christian Høier
1990 - 1993: Billedkunstner Allan Stabell
Censurerede udstillinger
1992: Vinterudstillingen i Vojens
1993: Kunstnernes Efterårsudstilling, Den Frie
1995: Galleri 12 i TV-Byen, Århus
1996: Kunstnernes Efterårsudstilling, Den Frie
Bibliografi
"101 Kunstnere" 2014
|