hoersholmkunstforening.dk © 2010                     

 

 

 

5. maj - 3. juni 2012

 

Keramiker Jane Reumert 

 

Jane Reumert  (født 1942). 1960-64 uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København.

 

Om sit arbejde skriver Jane Reumert i kataloget "Keramiske Veje":


Ler, lys, liv, lethed
”På grund af porcelænets renhed og mulighed for transparens har det siden 1980 været mit foretrukne materiale - helt rent eller iblandet forskellige chamotter og fibre. Mit ønske om at opnå maksimal transparens og lethed, også i større formater har gennem årene affødt utallige eksperimenter med opbygningsteknikker såvel som brændingsmetoder. 

Ler, Polyester, Bit
Fra 1992 har jeg i nogle perioder arbejdet med glasfiberarmeret polyester. Materialet er stærkt og det er muligt at udarbejde meget store tynde transparente lette kar som kan dekoreres med indstøbte materialer.

På udstillingen i Fuglsanghus ses to store ”Keramiske Metamorfoser”, hvor jeg har forsøgt at forene det urgamle organiske ler med det nutidige tokomponente polyester og det højteknologiske digitale medie. De store kar er bygget op i ler, som derefter er støbt af i glasfiberarmeret polyester. Processen er krævende på grund af det nødvendige beskyttelsesudstyr, og fordi arbejdet skal tilendebringes, inden materialet hærder. Alle virkninger og motiver skal beregnes dobbeltkrumme. Papiret skal tilskæres, så det passer med formen, alt skal være forberedt til mindste detalje, så det kan ilægges i rette rytme og rækkefølge. De indstøbte motiver er bearbejdet på computer på basis af egne fotografiske optagelser”.

 

Vigtigste udstillinger:

 

Soloudstillinger:

Graham Gallery, New York, 1989

Röhsska Konstslöjdmuseum, Göteborg, 1994

Galerie Ortilles-Fourcat, Paris, 2002

Kunstindustrimuseet, København, retrospektiv, 2003 Grimmerhus, Middelfart, retrospektiv, 2004

 

Gruppeudstillinger:

”Keramiske Veje”, 1985-2010

SOFA, New York og Chicago, Lacoste Gallery, 2008-2009

Galleri Carla Koch, PAN Amsterdam 2010.

 

Jane Reumert er repræsenteret på The Metropolitan Museum of Art, New York samt på en lang række andre museer i såvel udlandet som i Danmark.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jane Reumert: Havfænomen. Fiberporcelæn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jane Reumert: Spiral. Porcelæn.