17. november - 16. december 2012
Maler, grafiker og forfatter Buster Bruun
Buster Bruun, født 1929, forberedte sig til Kunstakademiet via Erik Clemmesens forskole i 1950-51, og ”gik derefter i tur" på Kunstakademiet i København hos Aksel Jørgensen, Olaf Rude og Niels Lergaard i årene 1951-57.
Udstillingen, som Hørsholm Kunstforening præsenterer, er en retrospektiv udstilling med værker spændende fra 1946 og helt frem til 2012. Disse værker vises kronologisk sammen med tekster, hvor Buster fortæller lidt om den pågældende fase i sin kunst og sit liv.
Motivverdenen er ofte landskabet. Motiverne dukker frem inde i hovedet, men inspirationen kommer fra en daglig kontakt med naturen – traveture og lystfiskeri er blandt yndlingsbeskæftigelserne. Selve arbejdet sker dog i atelieret.
En anden inspirationskilde er Tizians ”Venus fra Urbino”, der er malet i 1538. Buster Bruun tog udgangspunkt i dette billede og skabte sine egne versioner – alt i alt blev det til 65 indbyrdes meget forskellige parafraser. Kun ganske få, der ikke blev solgt, er med på udstillingen.
Vigtigste udstillinger:
Kunstnernes Påskeudstilling 1966 og 1970-71.
Kunstnernes Efterårsudstilling 1970-71, 1983.
Charlottenborgs Efterårsudstilling 1971.
Den frie Udstillingsbygning 1969, 1972, 1974-75, 1977-80, 1983-84.
|
|
Tibage til forsiden
Buster Bruun - Selvportræt -
1956 - Olie på masonit
Buster Bruun - Parafrase over "Venus fra Urbino" - 1973 - Olie på masonit
|