|
Fuglsanghus - huset og dets beboere gennem tiderne
Slotsgartner Pflügger havde sin embedsbolig i Kavalerbygningen på Folehavevej, og det var derfor hans hensigt først at flytte ind i sit nye hus, når han engang med tiden tog sin afsked som slotsgartner. Så han lejede huset ud.
Det viste sig snart, at hoffet havde brug for boligen. Ved dronning Sophie Magdalenes død i 1770, testamenterede hun slottet til sin sønnesøn, Christian den Syvende, der sammen med sin purunge dronning Caroline Mathilde tog slottet i deres besiddelse fra foråret 1771. Der var mange mennesker tilknyttet hoffet, og der skulle findes passende indkvartering til dem. En af dem var en ung italiensk musiker og komponist, Guiseppe Sarti, som sammen med en gruppe af italienske sangere og sangerinder fik det store hus helt for sig selv. Da det kongelige ophold var til ende hen mod november 1771, forlod de italienske sangere Danmark – og kort tid efter sluttede hoffets tilknytning til Hørsholm dramatisk med dronning Caroline Mathildes bortvisning til Celle i Tyskland. Slottet ophørte som kongebolig, og slotsgartner Pflügger kunne blive boende i sin embedslejlighed. Han solgte derfor Fuglsanghus til kaptajn Hiordt, der var Danmarks sidste slavehandler.
Ejerrække for Slotsgartnerens Hus:
Johan Tobias Pflügger: 1764 til engang i 1780’erne
Kaptajn Jørgen Hiordt (død 1784) og hans enke, født Marie Cathrine Schiewe, til 1793.
To ejere: Baard og Tønder til 1796
Georg Møller: 1796 – 1804
Birkedommer Krejdahl: 1805 – 1818
Johan Prætorius: 1819 – 1826
Købmand Chr. Olsen: 1816 – 1841
Træskohandler Niels Rasmussen og enken: 1841 – 1878
Deres arvinger: 1878 – 1888
Partikulier H. P. Larsen og broderen Anders: 1888 – 1900
Lægen, professor Peter Plum: 1900 – 1915
Birkefuldmægtig Gunnar Glarbo: 1915 – 1920
Skibsreder, fru Wilhelmine Erlandsen: 1920 – 1934
Rutebilejer Th. Wissing: 1934 – 1943
Læge H. Henricksen: 1943 – 1947
Læge Carl Jul Hansen: 1947 – 1964
Frederiksborg amtsråd: 1964 – 1976
Rutebilejer Th. Wissing, der ejede Fuglsanghus 1934 – 1943, foretog betydelige istandsættelser af huset og fik malet et nyt navn ”Fuglsanghus” på facaden. Huset blev fredet, som det dengang hed i klasse B, dvs. fredning af husets ydre.
Baggrunden for Frederiksborg amtsråds køb i 1964 var, at Rungstedvej skulle føres videre mod vest, hen over Fuglsanghus og ud til de store hovedveje vest for Hørsholm. Efter at læge Jul Hansen var flyttet, blev Fuglsanghus lejet af Hørsholm kommune til administrationen, først til socialforvaltning, senere til skoleforvaltning.
Efter at planerne om forlængelsen af Rungstedvej var vedtaget, og det dermed var en realitet, at Fuglsanghus ikke kunne blive liggende på sin hidtidige adresse på Kammerrådensvej, blev fredningen af Fuglsanghus ophævet. Sagt med andre ord – huset kunne være blevet revet ned på bekostning af en ny vej. Men sådan skulle det heldigvis ikke gå.
Lene Bruunsgaard, august 2011
Kilder:
H.C. Rosted: Slotsgartnerens hus, Udgivet af Grundejer- og Kommunalforeningen i Hørsholm 1967
P. Chr. Nielsen: Slotsgartnerens Hus i Hørsholm, Udgivet af Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn 1980
|
