Rundvisning i "Mellem verdener" med Henrik Schütze fredag den 11. september kl. 11 i Fuglsanghus.



Til rundvisningen var tilmeldt 20 medlemmer.


Rundvisningen begyndte i det fri ved staffeliet med værker af Hørsholm Kirke, som er blevet malet on location. Her fortalte Henrik Schütze også om sin tilknytning til Hørsholm og Rungsted.


Herefter gik Henrik rundt i udstillingen med deltagerne og fortalte om værkerne og den dialog, som han oplever opstår i samarbejdet med motivet og omgivelserne.


Der blev undervejs også ofte trukket tråde tilbage til maler og kunsthistoriker Elsebet Schütze, Henriks mor, som han havde et tæt forhold til og som var hans sparringspartner i de første år som kunstner. Elsebet Schütze har i øvrigt selv udstillet for år tilbage i Hørsholm Kunstforening.


Billederne nedenfor er fra rundvisningen.


Fuglsanghus, Gl. Hovedgade 2, 2970 Hørsholm

 

Åbningstider:

Fredag-søndag: 12-17.



Rundvisning og foredrag med billedhugger Stine Ring Hansen lørdag den 28. januar 2017 kl. 15-16 i Fuglsanghus

Hørsholm Kunstforening © 2016 – Formand: formand@hoersholmkunstforening.dk

Stine Ring Hansen fortæller om, at hun allerede som barn begyndte at male (der skimtes et af hendes tidlige værker i baggrunden) 

Stine Ring Hansen har siden 2006 udformet og lavet den bronzeskulptur af Den Grimme Ælling, der sammen med 500.000 kr. ledsager Hans Christian Andersen Litteraturprisen. Prisen gik i 2016 til den japanske forfatter Haruki Murakami. I 2013 udførte Stine en buste af Haldor Topsøe i forbindelse med hans 100 års fødselsdag, og et eksemplar af denne buste er i dag opstillet rundt i verden på firmaet Haldor Topsøe A/S kontorer.


Stine har arbejdet som billedhugger gennem 25 år og har dermed efterhånden en del erfaring i at forme skulpturer og formår selv den store proces i bronzestøbning. Ideerne til værkerne kommer af hverdagsbegivenheder på det personlige plan så vel som det samfundsmæssige plan – også i temaer, som er relevante for tiden.

 

Stine vil fortælle om sit liv som billedhugger, hvordan det begyndte, og hvad det kræver at leve af sin kunst og hvad, der driver skulpturerne frem til det de er.