Vedtægter

 

1. Foreningens navn er Hørsholm Kunstforening

2. Foreningens formål er at arbejde for oplevelse og forståelse af billedkunst

3. Foreningens bestyrelse består af syv medlemmer, som vælges af generalforsamlingen

Bestyrelsensmedlemmerne afgår efter tur - tre, hhv fire - hvert andet år

Der vælges to suppleanter og en revisor

Bestyrelsen konstituerer sig selv

4. Generalforsamlingen afholdes i januar måned og skal varsles senest 14 dage forud ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne med flg. dagsorden:

 

1. Valg af dirigent

2. Formanden aflægger beretning

3. Det reviderede regnskab forelægges

4. Valg af bestyrelse, suppleanter og revisor

5. Fastsættelse af kontingent

6. Indkomne forslag

7. Eventuelt

 

Forslag, der ønskes behandlet under punkt 6, skal være formanden i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen.

 

5. Foreningens kontingent fastsættes hvert år på generalforsamlingen efter forslag fra bestyrelsen.

Unge under uddannelse betaler halvt kontingent.

 

Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.

 

Den del af foreningens indtægter, der hidrører fra medlemskontingenter og provision i forbindelse med kunstkøb/kunstsalg, anvendes til køb af kunstværker, som bortloddes til medlemmerne ved årets generalforsamling. Øvrige kunstkøb tilfalder en af Hørsholm kommunes skoler efter bestyrelsens beslutning.

 

Videresalg af indkøbte kunstværker kan efter bestyrelsens beslutning finde sted.

 

6. Ændring i lovene og ophævelse af foreningen kan kun ske på en generalforsamling, hvor mindst en fjerdedel af medlemmerne er til stede, og to tredjedele af de fremmødte stemmer for ændringen eller ophævelse.

Er der ikke fremmødt en fjerdel af medlemmerne, indkaldes der inden en måned til ekstraordinær generalforsamling, og ændringen eller ophævelsen kan her vedtages ved almindeligt flertal uanset de fremmødtes antal.

 

Ekstraordinær generalforsamling kan i øvrigt indkaldes, når en fjerdedel af medlemmerne ønsker det, eller af bestyrelsen.

 

Vedtaget på generalforsamlingen den 20. august 1997 og ekstraordinær generalforsamling den 17. september 1997.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fuglsanghus, Gl. Hovedgade 2, 2970 Hørsholm

Åbningstider:

Fredag-søndag: 12-17.

Hørsholm Kunstforening © 2016 – Formand: formand@hoersholmkunstforening.dk