Fuglsanghus - huset og dets beboere gennem tiderne

 

 

Slotsgartner Pflügger havde sin embedsbolig i Kavalerbygningen på Folehavevej, og det var derfor hans hensigt først at flytte ind i sit nye hus, når han engang med tiden tog sin afsked som slotsgartner. Så han lejede huset ud.

 

 

Det viste sig snart, at hoffet havde brug for boligen. Ved dronning Sophie Magdalenes død i 1770, testamenterede hun slottet til sin sønnesøn, Christian den Syvende, der sammen med sin purunge dronning Caroline Mathilde tog slottet i deres besiddelse fra foråret 1771. Der var mange mennesker tilknyttet hoffet, og der skulle findes passende indkvartering til dem. En af dem var en ung italiensk musiker og komponist, Guiseppe Sarti, som sammen med en gruppe af italienske sangere og sangerinder fik det store hus helt for sig selv. Da det kongelige ophold var til ende hen mod november 1771, forlod de italienske sangere Danmark – og kort tid efter sluttede hoffets tilknytning til Hørsholm dramatisk med dronning Caroline Mathildes bortvisning til Celle i Tyskland. Slottet ophørte som kongebolig, og slotsgartner Pflügger kunne blive boende i sin embedslejlighed. Han solgte derfor Fuglsanghus til kaptajn Hiordt, der var Danmarks sidste slavehandler.

 

Fuglsanghus, Gl. Hovedgade 2, 2970 Hørsholm

Åbningstider:

Fredag-søndag: 12-17.

Ejerrække for Slotsgartnerens Hus:

 

Johan Tobias Pflügger: 1764 til engang i 1780’erne

 

Kaptajn Jørgen Hiordt (død 1784) og hans enke, født Marie Cathrine Schiewe, til 1793.

 

To ejere: Baard og Tønder til 1796

 

Georg Møller: 1796 – 1804

 

Birkedommer Krejdahl: 1805 – 1818

 

Johan Prætorius: 1819 – 1826

 

Købmand Chr. Olsen: 1826 - 1841

 

Træskohandler Niels Rasmussen og enken: 1841 - 1878

 

Deres arvinger: 1878 - 1888'

 

Partikulier H. P. Larsen og broderen Anders: 1888 – 1900

 

Lægen, professor Peter Plum: 1900 - 1915

 

Birkefuldmægtig Gunnar Glarbo: 1915 - 1920

 

Skibsreder, fra Wilhelmine Erlandsen: 1920 - 1934

 

Rutebilejer Th. Wissing: 1934 - 1943

 

Læge H. Henricksen: 1943 - 1947

 

Læge Carl Jul Hansen: 1947 - 1964

 

Frederiksborg Amtsråd: 1964 - 1976

 

 

 

 

Rutebilejer Th. Wissing, der ejede Fuglsanghus 1934 – 1943, foretog betydelige istandsættelser af huset og fik malet et nyt navn ”Fuglsanghus” på facaden. Huset blev fredet, som det dengang hed i klasse B, dvs. fredning af husets ydre.

 

Baggrunden for Frederiksborg amtsråds køb i 1964 var, at Rungstedvej skulle føres videre mod vest, hen over Fuglsanghus og ud til de store hovedveje vest for Hørsholm. Efter at læge Jul Hansen var flyttet, blev Fuglsanghus lejet af Hørsholm kommune til administrationen, først til socialforvaltning, senere til skoleforvaltning.

 

 

Efter at planerne om forlængelsen af Rungstedvej var vedtaget, og det dermed var en realitet, at Fuglsanghus ikke kunne blive liggende på sin hidtidige adresse på Kammerrådensvej, blev fredningen af Fuglsanghus ophævet.  Sagt med andre ord – huset kunne være blevet revet ned på bekostning af en ny vej. Men sådan skulle det heldigvis ikke gå.

 

 

Lene Bruunsgaard, August 2011

 

 

Kilder:

 

H.C. Rosted: Slotsgartnerens hus, Udgivet af Grundejer- og Kommunalforeningen i Hørsholm 1967

 

P. Chr. Nielsen: Slotsgartnerens Hus i Hørsholm, Udgivet af Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn 1980

 

 

 

Hørsholm Kunstforening © 2016 – Formand: formand@hoersholmkunstforening.dk