7.1. - 5.2.2017

 

Stine Ring Hansen, Billedhugger og bronzestøber

Jens Kromann, Maler og grafiker

 

Stine Ring Hansen, født 1968 i Reerslev, er udover at have været på kunsthøjskole og taget tegnekurser i croquis, autodidakt.

 

Stine er således – som hun skriver om sig selv - ikke udsprungen af et akademi med bevis men udsprungen af lyst, vilje, ihærdighed og flid. ”Det er det hårde knoklearbejde, hvor disciplin er en dyd, hvis man vil klare dette fag, og her er ingen lette løsninger. Sorte sprukne hænder, som hverken egner sig til silke eller nyloner, og ansigtet, der strammer af varme og støv; vinkelsliber, slibepapir, hammer og svejs – en lugt af voks og bronze blander sig, så jeg mest af alt ligner en kulminearbejder, når jeg arbejder.”

 

Kendetegnet ved hendes skulpturer er kærligheden til livet, som ses ved spiringer, vækster og væsener, der strækker sig i rene linjer og bevægelser, der omslutter, beskytter og åbner sig. Et gennemgående træk i hendes værker er en optagethed af vores klima. ”Det handler jo om at gøre kunsten nærværende og levende, så den kan bruges til noget, ellers er det ligegyldigt, om den eksisterer”.

 

 

Jens Kromann (1936 – 2016). Født i Middelfart, uddannede sig som sko-lelærer, men dyrkede samtidig sine kunstneriske interesser. I 1975 opgav han lærergerningen og helligede sig frem til sin død i efteråret 2016 udelukkende sit virke som maler.

 

Naturen blev hans vigtigste inspiration. Han har boet og rejst i Grønland i mange år, og derfor er der ofte mægtige vidder og høj himmel i hans billeder. I mange år boede og ar-bejdede han ligeledes i Spanien, og derfor er der ofte en varme og glød og sanselighed i hans billedudtryk, der kun kan komme, når man har det konkrete afsæt, som han har.

 

Jens Kromann debuterede i 1969 på Den Frie, København og har siden udstillet i henved 15 lande – ikke mindst i Danmark og i Grønland, hvorfra udtrykket ”Grønlandsmaleren” stammer. Af særlige udsmykninger kan nævnes sygehuset i Angmagssalik på Grønlands østkyst, søværnets inspektionsskib Hvidbjørnen, en lang række af rederiet A.P. Møllers skibe og danske hospitalsudsmykninger.

 

 

 

Fuglsanghus, Gl. Hovedgade 2, 2970 Hørsholm

Åbningstider:

Fredag-søndag: 12-17.

Stine Ring Hansen

"Kysset" - Bronzeskulptur på granitsokkel

Jens Kromann

Uden titel - Olie på lærred

11.3. - 14.5.2017

50-års jubilæumsudstilling

 

 

Udstillingen er anmeldt i Kunstavisen 04/2017 og kan læses her

 

Udstillingen åbnede lørdag den 11. marts - læs og se mere fra ferniseringen på siden Seneste Nyt

Læs mere om jubilæumsprogrammet på siden: 50-års jubilæum 2017

 

De repræsenterede kunstnere er:

 

Erik A. Frandsen, f. 1957, autodidakt. I årene 1976 – 1979 studerede han keramik i Grækenland, tilbragte tid i Carrara, Italien med skulptur og tog derefter til Paris, hvor han arbejdede med grafik.

 

Leif Sylvester, f. 1940, oprindeligt udlært som tømrer, men har sideløbende arbejdet som udøvende musiker og kunstner.

 

Julie Nord, f. 1970, billedkunstner uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1994 – 2001.

 

Jens Birkemose, f. 1943, studerede i sine unge dage klaver, komposition og musikteori på Musikkonservatoriet, men uddannede sig senere via Kunstakademiet i København og Academie des Beaux-Arts i Paris til kunstmaler og grafiker.

 

Bjørn Nørgaard, f. 1947, billedhugger, grafiker og performancekunstner. Professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi 1985 – 1994.

 

Lise Malinovsky, f. 1957, uddannet på Skolen for Brugskunst og Det Kongelige Danske Kunstakademi.

 

Egill Jacobsen, 1910 – 1998, uddannet på privat malerskole og på Kunstakademiet.

 

Ejler Bille, 1910 – 2004, maler, grafiker, digter og billedhugger. Optaget på Kunstakademiet i 1933, men allerede i 1931 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling.

 

Carl-Henning Pedersen, 1913 – 2007, autodidakt kunstmaler. Opnåede international anerkendelse blandt andet gennem sin tilknytning til Cobra-bevægelsen.

 

Augusta Atla, f. 1979, uddannet i London med en BA i Fine Art fra Goldsmiths College og en master i Art History & Theory fra AA School, Architectural Association, London.

 

Isabel Berglund, f. 1971, bachelor i tekstil fra Danmarks Designskole, København, 1997, samt Master i Fashion Knitwear fra Saint Martins College of Fashion and Textile, London, 2000.

 

Rasmus Danø, f. 1974, dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2001.

 

Kristian Devantier, f. 1971, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Køben-havn 1994-2000, Kunsthøjskolen, Ærø, 1994.

 

Gudrun Hasle, f. 1979, uddannet 2001 Holbæk Kunsthøjskole, 2007 - 2008 Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2002 – 2008 Det fynske Kunstakademi.

 

Lars Sarto Hempler, f. 1978, uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2006.

 

Anja Karottki, f. 1977, uddannet beklædningsdesigner og har siden 2008 arbejdet free-lance som henholdsvis scenograf og kostumedesigner.

 

Carl Krull, f. 1975, uddannet fra Jan Matejko Academy of Fine Arts i Polen og San Carlo Academy of Fine Arts i Mexico.

 

Mads Ljungdahl, f. 1964, uddannet på Kunstakademiet 1983 – 1990.

 

Cecilie Enevold Nielsen, f. 1975, har foruden billedkunsten baggrund som musiker i projektet My Evil Twin.

 

Miriam Nielsen, f. 1970, uddannet fra Fatamorgana og i visuel antropologi fra University of London og Københavns Universitet.

 

Thomas Pålsson, f. 1980, uddannet fra Kunstakademiets Designskole i 2007.

 

Annesofie Sandal, f. 1977, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005.

 

Pernille Snedker, f. 1978, har en BA i Tekstil Design fra Designskolen Kolding og en MA i ”Narrative Environment” fra Central Saints Martin i London.

 

Mike Tylak, f. 1982, autodidakt kunstner. Arbejder ved siden af kunsten som selvstændig art director.

 

 

 

17.6. - 16.7.2017

Lin Utzon, designer og kunstner

 

Lin Utzon, født i 1946, begyndte at studere maleri og skulptur i midten af 1960’erne på kunstskolen i Syd-ney, Australien. Hendes familie var flyttet til Australien, efter at faderen, arkitekt Jørn Utzon, havde vundet den arkitektkonkurrence, der var udskrevet i forbindelse med bygningen af Sydney Opera House. Mange af Lin Utzons tidlige arbejder fandt derfor inspiration i Australiens dramatiske natur. Hendes nordiske følsom-hed over for naturen og lyset kom i mødet med det australske kontinent til at danne grundlag for hendes kunstneriske udvikling og er siden vedblevet med at være en stærk inspirationskilde for hendes arbejde.

 

Fra Australien fulgte i 1967 et studieophold i Japan, hvor hun i særlig grad blev optaget af de urgamle japan-ske teatertraditioner med deres dramatiske kostumer og simple men særdeles arkitektoniske scenografi. Stu-dieopholdet i Japan betød for Lin Utzon blandt andet, at hun hjemme igen i Danmark besluttede sig for at studere tekstilmaling og senere kostumedesign.

 

I 1975 fik hun mulighed for at kombinere kostumedesign og arkitektonisk udsmykning i en speciel kontekst i forbindelse med udsmykningen af Bagsværd Kirke. Kirken var tegnet af hendes far, og Lin Utzon fik til op-gave at designe messehagler, kordragter samt tæpper, gardiner og alter- og prædikestolsklæder. Udsmyknin-gen af Bagsværd Kirke fremstår som et roligt og meditativt eksempel på Lin Utzons kunst, og kirken er et værk af internationalt format.

 

Udsmykningen af Bagsværd Kirke blev startskuddet til en international karriere – begyndende i 1980’erne med Volvos hovedsæde i Göteborg, hvor Lin Utzon stod for en mural udsmykning i blå, platin og hvid. Ef-terfølgende fik Lin Utzon ansvaret for den samlede indre udsmykning af hovedsædet, herunder et stort væg-tæppe til direktionslokalerne, udsmykningen af hoveddøren, tæppebelægningen samt granitgulvene.

 

Flere udsmykningsopgaver fulgte i udlandet – her skal nævnes et af hendes helt store værker - udsmykningen af en porcelænsportal samt designet af mønstret til terrazzogulvet i San José Convention Center i Californien. San José portalen er 45 x 20 meter og består af ca. 12.500 porcelænsklinker, som hver især er forarbejdet i hånden.

1986 – 87 skabte hun et markant værk til den nye internationale terminal i Københavns lufthavn, tegnet af arkitekt Knud Holscher. Værket udtrykker det særlige nordiske lys og giver ankomstpassagererne en klar for-nemmelse af, hvortil de er kommet. Det er af pladsmæssige årsager umuligt at nævne alle Lin Utzons øvrige store udsmykningsopgaver, men koncentrerer vi os om Danmark skal fremhæves Koldinghus, torv, trappe og plads med søjler, fortov, fontæne og amfiteater, indviet i 1995. I Nordsjælland er det blandt andet blevet til facadeudsmykningen af Ådalsparken (1992-94), udsmykningen på Helsingør Renseanlæg, 18 søjler, 7,5 m høje, diameter 1,8 m (1992-96) samt facadeudsmykning af Hørsholm Sognegård (2013).

 

Et fælles træk for Lin Utzons store udsmykninger er, at de så at sige smelter sammen med arkitekturen, og at man snarere opfatter dem som en del af bygningerne end som selvstændige kunstværker.

 

I 2016 udstillede Lin Utzon i Fondazione Giorgio Cini i Venedig 100 malerier alle på papir i størrelsen 110 x 70 cm, 20 oliemalerier på kanvas alle 200 x 150 cm samt omkring 180 skulpturer i varierende størrelser. Dertil en udstilling med fotografier som introduktion til hendes øvrige værker, såsom murudsmykninger og søjle-installationer, design i porcelæn og i glas. Lin Utzon sagde i forbindelse med udstillingen i Venedig: “Naturen har altid været min største kilde til inspiration og undren, og for 22 år siden begyndte jeg på det værk, som jeg kalder ”Cosmic Dance” – en uendelig rejse i at observere, tegne og male naturen; rytmerne og mønstrene i naturen – set på nært hold og med mange detaljer.”

 

 

Lin Utzon - Kähler krukke - gouache og blæk - 50 x 65 cm

Lin Utzon - Livets træ - gouache og blæk - 23 x 32 cm

 

 

23.9.-22.10.2017 Ib Spang Olsen & Nulle Øigaard

"Streg og stof"

 

Ib Spang Olsen (1921-2012), debuterede i 1942, 21 år gammel, som bladtegner i Hjemmets Søndag, ugentligt tillæg til dagbladet Social-Demokraten. I 1943 tog han lærereksamen fra Blaagaard seminarium, og i 1945 blev han optaget på Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunstner som elev hos professor Aksel Jørgensen (maler og grafiker).

 

Udstillingen i Fuglsanghus tager os med til barndommen på Østerbro med temaet Lille dreng på Østerbro, som er en serie litografier med titler som Vognmandsmarken og Julius Danser.

 

Plakat-temaet viser blandt andet ”Gift i luft og vand, dræber fisk og vand” og ”Spar på energien”. Efter pla-katdebuten i 1945 fulgte mange år med plakater med politiske og samfundsorienterede motiver – plakater med budskaber og EF/EU og ikke mindst miljø- og naturfredning.

 

Fra 1948 begyndte forfatteren Halfdan Rasmussen (1915-2015) og Ib Spang Olsen et samarbejde; det resulte-rede blandt andet i Børnerim (1962), Halfdans ABC (1967) og Tante Andante (1985). Udstillingen tager os med i abc – verdenen og viser originale værker, der på mirakuløs vis overlevede en vandskade i juli 2011 i Ib Spang Olsens hjem i Bagsværd, hvor mange originaltryk blev ødelagt.

 

Udstillingen viser endvidere eksempler på Ib Spang Olsens store spændvidde med temaerne: Børn, bogomslag og Den Duftende Have.

 

 

Nulle Øigaard, f. 1934, er elev af maleren Alexander Klingspor, der underviste hende i farve- og kompositi-onslære på Holte gymnasium. 1953-56 gik Nulle Øigaard på Kunstakademiets Malerskole hos Olaf Rude og Grafisk skole hos Holger J. Jensen og Søren Hjort Nielsen. Hun debuterede i 1973 med sine tekstilcollager og vendte derefter kun ganske få gange tilbage til blyant og papir.

 

Nulle Øigaard siger om sin motivverden: ”Det er motiver fra Middelhavets kyster og landskaber, som hele mit liv har været min store inspirationskilde. Rejser har været en selvfølgelig betingelse, og det kommer der altid billeder ud af. Arbejdet går i gang, uopsætteligt, på en stemning, et syn, et minde, en oplevelse eller noget, som jeg mærker som et metafysisk initiativ.

 

Billedtæpperne skal opfattes som malerier, hvor stofstykkernes form og farvernes udtryk bestemmer, selv om delene kommer fra tekstiler i stedet for tuber.” (Uddrag af ”motiver og teknik” fra www.nulle-oigaard.dk)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ib Spang Olsen: Jeg kan se den mørke nat 28 x 25 cm med ramme

Nulle Øigaard: Balibugt med palmer, 62 x 97 cm

Hørsholm Kunstforening © 2016 – Formand: formand@hoersholmkunstforening.dk