Bronzeskulpturen "Øjet der ser" udføres af billedhugger Stine Ring Hansen i samarbejde med Hørsholm Kunstforening.
Særpris for medlemmer: 1.900 kr.
Ikke-medlemmer: 3.600 kr.
Bestilling: Mail til formand@hoersholmkunstforening.dk
Praktiske oplysninger: Ved bestilling betales 950 kr. som depositum. Restbeløbet indbetales ved levering af skulpturen.
Vi modtager bestillinger løbende, og Stine Ring Hansen leverer skulpturen - normalt ca. 1 måned efter bestilling.
.
Om baggrunden for skulpturen siger Stine Ring Hansen:
”Kunst kan have mange udtryk, fælles for alle er, at det er en bevægende form, der gennemtrænger vores syn og optages og indfanges, fortolkes og bevæger for måske at forandre til en større bevidsthed og forståelse.
Jeg har taget inspiration i kunstforeningens mangeårige opgave at formidle kunst, at oplyse og berige ethvert menneske. Kunst er svært at definere, men vi ved hver især, når vi rammes af noget, vi må se igen. Der er noget i os som pirrer til vores nysgerrighed, som vi kan eller må relatere os til. Kunst kan gøre en forskel og få os til at føle os i live.
Skulpturen har en opretgående organisk form, symbol på den bevægende kunst, der gennemborer et øje. Skulpturen er grønpatineret og har to polerede felter, selve øjelinsen og en flade på modsatte side. Lidt yin-yang form, for der er oftest to sider af samme sag, og kunst skal være fri til fortolkning.”
Hørsholm Kunstforening © 2016 – Formand: formand@hoersholmkunstforening.dk